Send en email Gå til forsiden Læs mere om hvad forlaget kan tilbyde Søg i forlagets billeddatabase Se de lærebøger forlaget har været med til at udvikle

Services

Forlaget tilbyder en række forskellige ydelser, der er nærmere beskrevet nedenfor. Hvis du er i tvivl om hvorvidt vi kan påtage os din opgave, så ring eller send en email.

Multimediedesign

Få kombineret tekst, lyd, billeder og video til en interaktiv præsentation og få den lagt på cd, dvd, internet og/eller intranet.

Af anvendelsesmuligheder kan nævnes reklamer, kataloger, selvkørende demoer til f.eks. messebrug, brugsanvisninger, undervisningsmateriale, lydbøger, billedsamlinger, opgavesamlinger og skærmskånere. Mulighederne er nærmest ubegrænsede, og værket designes efter behov.

Hvis det ønskes, kan en interaktiv cd-rom baseres på en database, således at det I køber af os, er en skabelon I selv kan udfylde og opdatere efter behov.

Webdesign

Hjemmesider laves med fokus på funktionalitet og hastighed. Vi anvender typisk en blanding af HTML, CSS, PHP og JavaScripts. Ved udlægning af større mængder data kan vedligeholdelse ofte lettes ved anvendelse af databaser, f.eks. MySQL.
Har I brug for en ekstern webmaster til at vedligeholde jeres hjemmeside, kan forlaget sandsynligvis også påtage sig denne opgave.
Vi hjælper gerne med domæneregistrering og webhotel.

Bøger, kompendier og hæfter

Forlaget har i de senere år udarbejdet en del lærebøger og kompendier for forskellige efteruddannelsesudvalg under Undervisningsministeriet. De kan ses på siden produkter.

Vi tilbyder at udvikle layout, sparre med fagfolk, bearbejde tekst til et ensartet og læsevenligt sprog, oversætte fra engelsk til dansk, fotografering, optimering af billeder og grafik, samt opsætning af det færdige værk. Værket kan evt. leveres som pdf-fil, klar til tryk eller udgivelse på internettet.

Billeder

I løbet af 2004, fik hjemmesiden tilføjet en billeddatabase, der er under stadig udvikling. Billederne sælges som højkvalitets udprint i størrelser op til A3 eller som filer med ret til benyttelse i et nærmere aftalt antal tryk.

Kig på siden billeder og vurdér selv.